Art by Jørn Erik Nielsen ART4U

Kontakt

Art by Jørn Erik Nielsen ART4U

Kontakt

Velkommen til min hjemmeside

om kunst

eller det der ligner

Hjemmesiden er oprettet i et nyt design og er ved at blive opbygget. Følg med i den kommende tid.

Jørn Erik Nielsen

Skulptør

Min passion for skulptur

Min passion inden for kunsten er især det tredimensionnele billedsprog. Jeg er fascineret af arbejdet med ler, hvor jeg omdanner leret til abstrakte og finurlige skulpturer i raku, stentøj eller støbning i bronze.

Skulpturerne er tilvirket efter de klassiske principper med et moderne og nutidigt tilsnit. Jeg bliver inspireret af naturen, kulturen og det jeg ser og oplever i hverdagen.

Jeg bliver facineret af kroppens dynamik, den maskuline kraft og den feminine energi og ynde. Skulpturerne, hvor mennesket er i fokus, får ofte et mytologisk, filosofisk eller psykologisk udtryk spædet med nordjysk humor.

Tom Jørgensen, Kunstanmelder skriver i 101 kunstner 2012: Jørn Erik Nielsen bruger menneskekroppen til at udtrykke det indre liv, der bestemmer, hvordan vi agerer fysisk: om vi hviler i os selv, om vi er frustrerede, angste, usikre, forelskede, nysgerrige, ekstatiske.

Her kan du se mine kunstværker

Du kan se et udvalg af mine værker her.

Udstillingsteder

Jeg er fast præsenteret på

Galleri Virak, Frederikshavn

Mygdalhus, Hjørring

Galleri Helco, Hadsund

Skulpturværkstedet joern-art, Gl. Skagensvej 29, Frederikshavn

Følg mig på

Facebook

Instagram

Galleri Virak, Frederikshavn

Åbningstider: Onsdag-fredag kl. 10-17 og lørdag kl. 10-13

Jeg er medlem af kunstnerkollektivet Virak, hvor vi er 13 kunstnere som viser kunst og kunsthåndværk af høj kvalitet. Du vil altid kunne se et udvalg af vores kunst, samt af skiftende gæsteudstillere.

DOBBELTUDSTILLING:

Jette Randel Grafström & Jørn Erik Nielsen

Fernisering 27. maj kl. 11-13

Malerier, skulpturer, relieffer

Jette Randel Grafströms billedverden kredser om det helt basale - mødet mellem lyset og mørket - mødet mellem naturen og mennesket - mellem materien og det immaterielle. Møderne er uden moralske og religiøse undertoner. Hverken ondskab eller godhed eksiterer i dette univers - verden er, hvad den er.

Hendes billeder har en helt særlig atmosfære og stemning over sig, på en gang hverdagsagtig og magisk.

Jette Randel Grafström viser os verdens fænomener med stor følsomhed og stor energi - og alt hænger sammen i en stor flydende strøm af bevægelse.

Alt sammen er det understreget af hendes farveglæde og kyndige brug af lys og skygge. Kombineret med hendes sans for komposition skaber det billder, som er både helstøbte og inspirerende.

Jørn Erik Nielsens passion inden for kunsten er især det tredimensionelle billedsprog, og arbejdet med stentøj, raku og bronze. Det kommer til udtryk i abstrakte og finurlige værker. Han bliver inspireret af Vendsyssels rå natur, kultur og hændelser - væsners dynamik, den feminine energi og ynde eller maskuline kraft.

Jørn Erik Nielsen bruger menneskekroppen til at udtrykke det indre liv, der bestemmer, hvordan vi agerer fysisk: om vi hviler i os selv, om vi er frustrerede, angste, usikre, forelskede, nysgerrige, ekstatiske. Det favner det almenmenneskelige. og vi genkender os selv på godt og ondt.

Skulpturerne, hvor mennesket er i fokus, får ofte et mytologisk, filosofisk eller psykologisk udtryk spædet med nordjysk humor og hans bronzefugle monteret på granit er kendte for deres kantede former og rustikke form.

NB!! Galleri Virak holder åbent pinsedag den 28. maj kl. 11-15

Mygdalhus

Åbningstider: Mandag lukket tirsdag-søndag kl. 11-16

Vi er godt 30 faste kunstnere og kunsthåndværkere der udstiller kunst og kunsthåndværk, og der er løbende 1-2 gæsteudstillere.

Vi kan nu se frem til en ny fernisering, lørdag den 3.juni 2023 fra kl. 11 til kl. 16. Denne gang

har vi glæden af at kunne præsentere værker af Hanne Larsen, Jesper Tølbøll og Gulli Arason.

Hanne Larsen arbejder med grafik og maleri. Hun finder ofte inspiration i naturen på Læsø, og fascineres

i høj grad af den skønhed og detaljerigdom der ofte gemmer sig i naturens egne små ’kunstværker’, som

f.eks i et stykke tang, et søpindsvin, en frøkapsel, en koral. Med andre ord en optagethed af oftest oversete

detaljer.

Hanne Larsen arbejder f.eks. med træsnit, ætsning og koldnål eller en kombination af forskellige teknikker.

Til malerierne anvender hun aske og naturlige pigmenter, kombineret med akrylfarver, hvilket giver en

stoflig virkning.

Hanne Larsen er netop nu aktuel på den censurerede udstilling #mississippikunstogkulturcenter, hvor hun

har fået tre værker optaget

Facebook: hanne larsens malerier Instagram: hanneblarsen

Jesper Tølbøll arbejder både med skulptur og maleri som udtryksform. De unikke skulpturer fremstilles

ofte i bronze og sten. De fremstår i enkle og rene former og med en stor sans for linier, og dynamik mellem

blankt og upoleret metal. Nogle af skulpturerne gemmer på små humoristiske finurligheder

Jesper Tølbøll har altid haft kunsten på nærmeste hånd, idet hans far var billedkunstner. Det var dog først

efter et forløb med stress, at kunsten fik den forløsende, mentale betydning for Jesper Tølbøll. I sin søgen

efter sande livsværdier blev kunsten hans mentale fartøj som bragte ham mod et sted, hvor hans liv gav

mening – som han selv udtrykker det.

Hjemmeside: www.tolboll-art.dk

Gulli Arason er født og opvokset på Island. Han bor nu i det nordjyske, hvor han dyrker sin lidenskab for

kunst og bøger. Oprindelig en lidenskab for ’rigtige’ bøger, som nu er blevet til et enestående projekt med at

fremstille miniaturebøger, eller alfebøger, som han kalder dem. Alfebøgerne er bittesmå nøjagtige kopier af

bøger. Tusindvis af de små bøger er anbragt i finurlige reoler og rammer, og udgør et samlet lille

miniatureunivers, et kunstværk. Gulli Arason er selv forfatter og beskæftiger sig også med billedkunst.

Facebook: gulli arason Instagram:gulliarason

Atelier - Skulpturværksted

Åben efter aftale

Send en besked

Send mig en besked - så vender jeg tilbage snarest.

Jørn erik nielsen

joern.art

Gl. skagensvej 29

9900 Frederikshavn

Danmark

joern.art.dk@gmail.com

Skulptur

Bronze

stentøj

keramik

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE